Pizza På Bagestål

Pizza På Bagestål

INTRODUKTION

I dag skal vi se på en af de bedste og billigste anskaffelser du kan gøre dig, hvis du gerne vil i gang med at lave bedre pizza derhjemme. Vi taler vi selvfølgelig om bagestål!

Du kan bruge opskriften uanset hvilket mærke/brand bagestål du har.

Mangler du et bagestål? Så tag et kig på vores PizzaPal Bagestål her.

Opskriften er inddelt i følgende afsnit:

  • Introduktion
  • Klargør dit bagestål til første brug
  • Opskrift på pizzadej til bagestål
  • Opskrift på pizzasauce til bagestål
  • Formning, topping, bagning
  • Resultat/konklusion

 

    Til dem som ikke har stiftet bekendtskab med et bagestål før: Et bagestål er egentlig bare en plade af stål som man lægger ind sin ovn og bager ovenpå. Princippet er det samme som en bagesten, men fordi stål kan lagre mere varme giver det også et markant bedre resultat.

     

    Se video-versionen af opskriften

     

     

    KLARGØR DIT BAGESTÅL TIL FØRSTE BRUG

    Når du pakker dit bagestål ud er det super vigtigt at du giver det noget olie og varmer det op inde i ovnen for at beskytte det mod rust. Beskyttelsen opstår fordi olien, når den bliver varm, danner en beskyttende hinde omkring stålet. Påfør et tyndt lag olie på begge sider og varm stålet i ovnen ved højeste varmeindstilling i en times tid. Dit bagestål er nu klar til første brug. Gentag denne proces de første gange du skal bruge bagestålet. Der er herefter være opbygget en stærk rustbeskyttelse som kun kræver vedligehold en gang i mellem.

     

    OPSKRIFT PÅ PIZZADEJ TIL BAGESTÅL

    Vi skal igang med vores pizzadej. Den skal hæve i 6 timer og det eneste vi skal bruge er noget mel, vand, salt og gær.

    6 timer kan måske lyde som lang tid, men det er faktisk i den lave ende for en rigtig pizzadej og nødvendigt for at udvikle en god smag og fordøjelighed i dejen.

    Ingredienser & blandingsforhold (til 2 stk. pizza):

    • 300 gram fintmalet (tipo '00') hvedemel med højt proteinindhold
    • 190 ml vand
    • 1 gram tørgær (eller 2,5 gram frisk gær)
    • 8 gram salt

    Til opskriften bruger vi italiensk pizzamel fra vores webshop. Du kan godt følge opskriften med en stærk, fintmalet mel fra dit lokale supermarked, men resultatet vil selvfølgelig varierer afhængigt af hvilken mel du får fat i. Hvis du har brug for hjælp i forbindelse med køb af pizzamel fra vores webshop er du velkommen til at sende os en besked.

     

    Vi starter selvfølgelig med at hælde vores vand op i en skål. Jo mere vand der er i en pizzadej, jo nemmere er det for pizzaen at blive luftig inde i ovnen. Denne opskrift har en vandprocent på 63% hvilket er en god balance som på den ene side giver en god luftighed i dejen samtidig med at den er god at arbejde med.

     

     

     

    Så skal vi have vores gær i. Vi bruger tørgær, men du kan også sagtens bruge frisk gær. Rør til opløst.

     

     

     

    Vi vil gerne undgå at blande gær og salt sammen direkte. Derfor hælder vi først halvdelen af vores mel i, inden vi i næste trin putter vores salt i. Rør indtil mel og vand er blandet grundigt sammen.

     

    Så putter vi vores salt i. Rør til det er opløst. Du kan med fordel bruge fint salt så det opløses hurtigere. Udover at salt selvfølgelig giver noget smag til dejen så giver det også dejen noget styrke. Det vil sige at den er nemmere at arbejde med når vi skal forme den senere og at den holder sin struktur bedre i det hele taget.

    Så putter vi den sidste halvdel af vores mel i. 

     

     

     

    Ælt dejen i ca. 10 minutter så den får en ensartet konsistens og så vi får udviklet noget yderligere styrke i dejen.

     

     

     

    Nu skal dejen hvile i 30 minutter. Placér dejen i en lukket beholder så den ikke tørrer ud. 

     

    Når der er gået 30 minutter vil dejen have ændret konsistens fordi vandet er blevet optaget helt ind i melet. Dejen er mere ensartet og klistrer ikke længere til fingrene.

     

     

    Nu skal dejen deles op i lige store stykker som skal hæve i 6 timer. Mens den hæver, så lad os se på pizzasaucen...

     

     

     

    PIZZASAUCE

    Mens pizzadejen hæver laver vi pizzasaucen.

     

    Ingredienser & blandingsforhold:

    • 400 gram (en dåse) tomater
    • 1 teske oregano
    • 1/2 teske basilikum
    • 1/2 teske knust hvidløg
    • 1/2 teske løgpulver
    • Salt efter smag

     

     

    Fremgangsmåde:


    Hæld alle ingredienser op i en skål eller lignende.
     

     

     

     

    Blend ingredienserne sammen i et halvt minuts tid.

     

     

     

     

    Sæt pizzasaucen på køl indtil ca. 1 time før du skal bruge den.

     

     

     

     

     

    FORMNING, TOPPING, BAGNING

    Der er gået 6 timer og vores pizzadej har hævet færdig. Vi har sat vores bagestål i ovnen for lidt over en halv time siden på maksimal varme, så nu skal vi bare i gang med at forme og toppe vores pizza.

     

    Put lidt mel eller semola på bordet og på pizzabollerne

     

     

     

     

    Løft en pizzabolle op med din spatel 

     

     

     

    Åbn pizzadejen op (se evt. video-versionen) 

     

     

     

     

    Put pizzasauce på...

     

     

     

     

    ... Og top din pizza som du ønsker.

     

     

     

     

    Nu skal pizzaen i ovnen. Afhængigt af din ovns temperatur og hvordan du har formet og toppet din pizza vil du som regel kunne bage pizzaen på mellem 5 og 7 minutter. Hold et vågent øje med din pizza indtil du lærer dit bagestål at kende.

     

    Resultat/konklusion

     

    Et bagestål kan selvfølgelig ikke erstatte en rigtig pizzaovn, men man kommer et godt stykke af vejen for en brøkdel af prisen.

    Udover at et bagestål pizza bedre fungerer det også glimrende til brødbagning... og så er et bagestål er ikke til at slide op!

    Hvis du er på udkig efter et bagestål eller andet pizzaudstyr er du velkommen til at tage et kig i vores webshop. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Ellers håber vi at du med opskriften får lavet nogle rigtig gode pizzaer!

     

    Hvem er PizzaPal?

    PizzaPal åbnede i foråret 2020 som den første rendyrkede pizzawebshop i Danmark. Vi sælger et væld af pizzaingredienser og pizzaudstyr til private og erhvervsdrivende som ønsker autentiske produkter af høj kvalitet til deres pizzabagning.

    Ældre artikel
    Nyere artikel

    Tilføjet til indkøbskurv